Hovedmenu
Eksterne genveje
Fuglearter og -navne
Fugle er en artsrig dyregruppe. På verdensplan er der registreret flere end 11.000 forskellige fuglearter, og det præcise antal ændrer sig løbende i takt med, at nye arter opdages. En del arter
optræder endda i forskellige underarter (racer), som f.eks. kan være opstået ved, at populationer af fugle, der har levet isoleret fra hinanden, har udviklet sig forskelligt i løbet af tiden.
Det forekommer især i isolerede øsamfund, hvor lokale arter ikke genetisk bliver blandet med artsfæller udefra. I Danmark er der set over 400 forskellige fuglearter.
I de enkelte lande rundt om i verden har de forskellige fuglearter navne på de nationale sprog - navne, som kan være meget forskellige. Eksempelvis hedder en solsort koltrast på svensk og Amsel på
tysk. Nogle fugle har også i folkemunde fået kælenavne; i Danmark kaldes rødhals f.eks. ofte for rødkælk og ringdue for skovdue.
Latinske navne
For at "tale samme sprog" på tværs af landegrænserne og for at holde styr på de forskellige fuglearter og deres indbyrdes slægtskabsforhold (fuglenes taksonomi), benyttes internationalt entydige
latinske betegnelser for hver enkelt art efter et system, som oprindeligt blev grundlagt af den svenske botaniker, professor Carl von Linné (1707-1778), og som anvendes for både dyre- og
plantearter, mineraler m.v. Dette system omfatter i dag en hierarkisk opdeling i riger, rækker, underrækker, klasser, ordener, familier, slægter, arter og eventuelle underarter/racer. Med en
gråand som eksempel ser det således ud:
Rige: Dyr (Animalia)
Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
Underrække: Hvirveldyr (Vertebrata)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Andefugle (Anatidae)
Slægt: Ænder (Anas)
Art: Gråand (Anas plathyrhynchos)
Efter dette system får hver art et binominelt navn bestående af slægtsnavn og det specifikke artsnavn for arten. Slægtsnavnet skrives med stort og artsnavnet med lille begyndelsesbogstav, og
normalt skrives de latinske navne med kursiv skrift. Her på hjemmesiden har jeg brugt de danske navne og desuden anført de latinske navne som identifikation.
For mere "eksotiske" fugle, der ikke lever i Danmark, har jeg benyttet de danske navne, som anbefales i "Danske navne på alverdens fugle", udarbejdet af navnegruppen for DOF, LDF, ZOO og ZM i 2008,
der omfatter 11.509 fuglearter. I nogle få tilfælde, hvor to arter ligner hinanden så meget, at jeg har svært ved at kende forskel på dem (f.eks. gransanger/løvsanger), har jeg skrevet, hvilken
art jeg tror det er med ? efter. Alternativt har jeg blot skrevet familienavnet + sp. eller anført begge mulige arters navne.
Ny forskning medfører ændringer
Moderne DNA-teknologi har vist, at en del fuglearter, som hidtil har været betragtet som i familie med hinanden, rent genetisk ikke er nært beslægtet, og omvendt, at andre tilsyneladende helt
forskellige arter har vist sig at være genetisk tæt beslægtede. Denne ny viden har medført, at der løbende sker ændringer i fuglenes taksonomi, hvilket godt kan være lidt forvirrende, fordi de
bryder med inddelinger og navne, som har været gældende i lang tid. Ved opdelingen af mine billedserier af fugle i Danmark i ordener og familier, har jeg taget udgangspunkt i Politikens "Europas
fugle" (2003) og efterfølgende indarbejdet nogle senere gennemførte taksonometriske ændringer, som er medtaget i "Fugle i felten", 5. udgave, 4. oplag (2021). Eksempelvis har DNA-analyser vist,
at de såkaldte jordsangere, der omfatter rødhalse, nattergale, rødstjerter, stenpikkere og bynkefugle, som hidtil har været kategoriseret som drosselfugle, er nærmere beslægtet med fluesnappere.
De er derfor overført til fluesnapperfamilien.
Mine langt færre billeder af fugle fotograferet i udlandet er blot samlet landevis.
Ringdue eller skovdue? Kært barn har mange navne.
Nivå 14. maj 2019.
Bomlærke eller kornværling? Mest kendt under sit gamle navn bomlærke, men er en værling, ikke en lærke.
Vedersø 24. juni 2021.