Hovedmenu
Genealogi
|
Omdrejningspunktet i al slægts- og personalhistorie er oplysninger om konkrete, navngivne personers familiemæssige relationer, liv og levned. Publicering af sådanne oplysninger er underlagt
de gældende love om distribution af persondata, som har til formål at beskytte privatlivets fred.
Det siger loven
I databeskyttelsesloven af 25. maj 2018 skelnes der mellem forskellige typer af persondata, hvoraf nogle er mere følsomme end andre. Oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs
eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsoplysninger og oplysninger om en persons seksuelle forhold betragtes i lovmæssig forstand som personfølsomme data. Det
samme gælder fotografier af personer og - sandsynligvis - også oplysninger om adoption, faderskaber og lignende.
Sådanne personfølsomme data må kun offentliggøres med de pågældende personers udtrykkelige samtykke, med mindre oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige.
Databeskyttelsesloven af 25. maj 2018 omfatter alene nulevende personer, men i en lov med supplerende bestemmelser er databeskyttelsesloven udvidet til også at gælde for afdøde personer indtil 10
år efter deres død.
Almindelige data som navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie betragtes af Datatilsynet som ikke-personfølsomme oplysninger. Sådanne oplysninger er det lovligt at
offentliggøre uden forudgående samtykke for nulevende og selvfølgelig også for afdøde personer. Nulevende personer har dog indsigelsesret, men det er kun personen selv, der har indsigelsesretten.
Et barn kan eksempelvis ikke kræve oplysninger om sine afdøde forældre fjernet.
Sådan har jeg gjort
For at overholde disse love har jeg fulgt følgende kriterier for publicering af persondata her på siden:
Nulevende personer
For nulevende personer og personer døde indenfor de seneste 10 år har jeg kun medtaget oplysninger
- som i forvejen er offentliggjort i kirkebøger, slægtsbøger, aviser, på Internettet etc.
- som jeg har fået lov at publicere, eller
- som af datatilsynet betragtes som ikke-personfølsomme persondata
Skulle nogen dette til trods finde oplysninger om dem selv, som ønskes slettet, så send mig en mail og fortæl mig det. Så sletter jeg de pågældende oplysninger.
Afdøde personer
For personer døde for mere end 10 år siden har jeg medtaget alle relevante oplysninger, og jeg har bestræbt mig på at formidle alt med "en historikers briller på" ved at videregive alle
oplysninger så faktuelt korrekte som muligt.
Anvendt kildemateriale:
Danske Slægtsforskeres hjemmeside
|
|